ALSLEV RUSTFRI MONTAGE A/S er en ung og moderne virksomhed, der har specialiseret sig i fremstilling, levering og montering af konstruktioner i rustfri stål, aluminium og ”sort” stål. Herunder design/ingeniørdelen for at levere den samlede pakke.
Firmaet, der blev etableret i 1986, er beliggende i industriområde syd i Varde og råder over ca. 5000 m2 værksted og lager samt administrationsbygning.
Vor produktionsareal er fordelt på 5 store haller.
I hal 1 holder vores bearbejdningsafdeling og pladebearbejdningsværksted til. Hal 2 huser vores smedeafdeling som fremstiller konstruktioner i aluminium og rustfrit materiale. Helt adskilt er så hal 3 hvor vi forarbejder ”sort” stål.
Hal 4 indeholder varemodtagelse, forsendelse, lager, laserskæring og bejdse/vaskeplads, hvor hal 5 benyttes som montagehal til større konstruktioner.
Alslev Rustfri Montage A/S har et godt og alsidigt team af dygtige medarbejdere der til stadighed deltager i efteruddannelser for at holde deres faglige kundskaber ”up to date”, hvilket er med til at sikre vor produktion en høj standard.
Vi bruger den seneste teknologi i vores tekniske afdeling, herunder programmer som Inventor 2010 til 3D tegning, Navision 4.0 erp system, og mange flere. Til dimensionering af beholdere mm. benyttes
programmet Visual Vessel design vers. 10.0 fra OhmTech og til Finit Element beregninger programmet Cosmos/M 2.95 fra Structural Research & Analysis Corporation (SRAC).
Alslev Rustfri Montage A/S projekterer, produktmodner og sagsbehandler kundens produkt, helt fra idé til færdigt emne.
Forslag til optimale løsninger af opgaver inden for de forskellige konstruktioner udarbejdes under hensyntagen til såvel funktionsdygtighed som design.